Mine københavner fordomme er blevet gjort til skamme - og jeg er blevet fan af the one and only bazar; Bazar Vest.
Lige overfor vores ghettocrib ligger bazaren, der byder mig velkommen med en indsamlingsbøsse til Palæstina og flåede køer på kroge.
Egentlig skulle Esben og jeg bare have en kebab. Ikke bare en rulle kebab - men verdens bedste spydgrills, hjemmelavede rullekebab.
Det endte med et mindre delikatesse orgie og en genfødt tro på det gode i mennesker.
For bazaren er meget mere end en oplagt, fortærsket reportage for 1. semester studerende og khat-sælgende somaliere.
Vi vælger at tulle rundt i gangene, mens kebaben syder i stenovnen. Godt nok har bazaren allerede givet os et vandfald, som gave til Esbens mor - det står nu stadig i ghettoen, rådne avocadoer og en fejekost.
Men ingen havde forberedt mig på delikatesse- og frugt hallen i den nyere afdeling af the bazar.
En overflod af frisk frugt, grønsager og NØDDER - jeg elsker nødder.
ugt og grønt i bazaren
Jeg kaster mig over tag-selv nødderne. I en grad, så Esben! finder det pinligt.
- Du er godt nok glad for dine nødder, lyder det.
- ja...?
Nu er jeg jo vant til Gourmandiet på Østerbro, foodhalls i alverdens storbyer og et afsindigt overtræk på Visakortet. Med andre ord; money is no object.
Med Pecan, Cashew, og Walnut på tilbud er det svært at styre sig. Det gør jeg så heller ikke noget forsøg på.
Men kebaben venter, og Esben får trukket mig mod kassen.
venner i nødden...
Her møder mig et overdådigt udvalg af fyldte oliven, fetaoste, skaldyr, hummus, soltørrede tomater....
Det er grand og jeg bestiller straks 200 gram af de bedste oliven.
Betjeningen er, omend ikke langsom, så en kende afslappet. Men vi er tålmodige, kebaben løber vel ingen steder. Esben virker dog frustreret (læs sulten)
Pludselig bliver vores langsomme araber skældt ud af araberchefen. Hurtigt, men bestemt, bliver han trukket væk fra frontbetjeningen.
Jeg har ellers lige, uden at blinke selvfølgelig, trukket godkendt på beløbet 200,05 kroner.
Lidt underligt... men alle beløb er nok i lige tal i bazaren, tænker jeg.
Men vi er blevet snydt. Febrilsk taster Araberchef alt ind igen - nu 107,50 kroner.
Han smiler undskyldende og giver mig restbeløbet tilbage.
Vi ved ikke om det var med vilje, vi er også ligeglade.
Jeg havde med glædet betalt overpris - ligesom jeg plejer.
P.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar